Velkommen til Kreds Midtsjælland
Vi er en underafdeling af Landsforeningen Autisme, som på lokalt plan arbejder på at skabe de bedst mulige vilkår for vore handicappede børn og unge.
Vi dækker kommunerne: Køge, Stevns, Solrød, Greve, Roskilde og Lejre.
Her på hjemmesiden vil du finde informationer om vores forening, om vores aktiviteter, vores arrangementer og meget mere.
Velkommen
Husk at opdatere din mail adresse
Da al kommunikation fra os sker via vores hjemmeside og e-mails er det super vigtigt
at din mail adresse er rigtig.
Hvis du har fået ny mail adresse eller den er registreret forkert,
skal du rette den hos Landsforeningen for Autisme.
Du kan rette dine oplysninger her
http://u12jniy.webpool006.dandomain.dk/adresseChange.aspx?aid=&u=161&sid=161&linkId=5
Søskendekursus for 9-12 årige
Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser til interesserede familier. Kurserne henvender sig til børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap som f.eks autisme.
Få mere information på dette link www.soskendekursus.blogspot.dk
Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 5 medlemmer og 2 suppleanter.
Medlem | Navn | Kontakt |
Formand | Rune Gamby | rune@au10sme.dk |
Næstformand | Jeanne Riiese Lehmkuhl | jeanne@au10sme.dk |
Kasserer | Trine Speiser | trine@au10sme.dk |
Best.medlem | Lise Hansen | lise@au10sme.dk |
Best.medlem | Karina Hansen | karina@au10sme.dk |
Suppleant | Rikke Knudsen | rikke@au10sme.dk |
Suppleant | Helle Zelasny | mail@au10sme.dk |
Næste bestyrelsesmøde
snart !!
Vedtægter
Landsforeningen Autisme, Kreds Midtsjælland.
Foreningens formål er i samarbejde med Landsforeningen Autisme og i overensstemmelse med landsforeningens formål, at skabe de bedst mulige vilkår for mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) - herunder infantil autisme og Aspergers syndrom.
Formålet søges opfyldt ved:
- At udbrede kendskab til og forståelse for de vanskeligheder ASF medfører
- At repræsentere mennesker med ASF, børn, unge og voksnes interesser overfor samfundet
- At støtte og vejlede forældre og søskende til mennesker med ASF
- At virke for oprettelsen af og støtte til de for mennesker med ASF nødvendige børnehave- og skoletilbud, opholdssteder, bofællesskaber, beskæftigelsestilbud og andre aktiviteter som idræt og kulturelle tilbud.
- At sikre at tilbud til mennesker med ASF har den fornødne kvalitet og tager udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov
- At fremme nødvendig forskning samt formidling heraf
- At sørge for i videst muligt omfang at få politisk opmærksomhed og indflydelse til gavn for medlemmerne
Foreningen virker indenfor grænserne af følgende kommuner: Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns.
Som medlemmer kan optages alle, som ønsker at støtte foreningens formål. Kredsforeningens medlemmer er samtidigt medlemmer af Landsforeningen Autisme. Medlemskontingentet fastsættes af Landsforeningen Autismes repræsentantskab og opkræves af Landsforeningen Autisme.
Indmeldelse og udmeldelse sker til Landsforeningen Autisme. Udmeldelse skal ske skriftligt.
Kredsforeningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Der afholdes ordinær generalforsamling én gang om året inden den 15. marts.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter bestyrelsens bestemmelse eller efter skriftlig motiveret ønske fra mindst 1/3 af medlemmerne.
På den ordinære generalforsamling foretages mindst følgende:
- Valg af dirigent
- Formanden aflægger beretning
- Kassereren aflægger det reviderede regnskab
- Kontingent fastsættes
- Behandling af evt. forslag fra bestyrelsen
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer. Valgene gælder for 2 år og genvalg kan finde sted. Der afgår hvert år halvdelen af bestyrelsen
- Valg af 3 medlemmer til repræsentantskabet samt 1 suppleant
- Valg af 2 revisorer
- Eventuelt
Der føres protokol over de på generalforsamlingen trufne beslutninger. Protokollen underskrives af dirigenten.
Bestyrelsen består af mindst 5 medlemmer samt indtil 2 suppleanter. Det tilstræbes, at bestyrelsen repræsenterer hele autismespektret og alle kommuner.
Kredsforeningen kan ikke uden Landsforeningens hovedbestyrelses samtykke erhverve, sælge eller pantsætte fast ejendom eller optage lån på kredsforeningens vegne.
Kredsforeningen tegnes af bestyrelsesformanden og et medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen kan delegere sin tegningsret vedrørende konkrete dispositioner til kasseren i henhold til beslutningsprotokollat (prokura).
Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt optagelse af lån, tegnes kredsforeningen af samtlige bestyrelsens medlemmer og skal indhente Landsforeningen Autismes forudgående godkendelse af dispositionen.
For kredsforeningen hæfter alene kredsforeningens egen formue. Klausuler på gaver skal respekteres.
Kredsforeningens regnskab er kalenderåret. Kredsforeningens godkendte regnskab og regnskab for eventuelle offentlige finansierede projekter indsendes til Landsforeningen Autismes sekretariat inden den 1. april.
Ændringer i denne vedtægt kan kun vedtages efter bestyrelsens indstilling, med godkendelse af Landsforeningen Autisme og efter vedtagelse med 3/4 flertal blandt de i afstemningen deltagende, på en efterfølgende generalforsamling indkaldt senest 3 måneder efter bestyrelsens beslutning og Landsforeningen Autisme´s godkendelse foreligger.
Et mindretal på minimum 1/3 af de i afstemningen deltagende kan kræve beslutningen vedrørende ændringen i vedtægten eller beslutningen om kredsforeningens opløsning afprøvet på en efterfølgende anden kredsforenings generalforsamling afholdt med mindst én måneds og højst 2 måneders mellemrum.
Afholdes anden generalforsamling kan forslaget vedtages med almindeligt flertal blandt de i afstemningen deltagende medlemmer.
Beslutning om opløsning af kredsforeningen kan kun vedtages efter bestyrelsens indstilling og efter vedtagelse med 3/4 flertal bland de i afstemningen deltagende på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, der er indkaldt med dagsordenpunkt om kredsforeningens opløsning og med mindst 14 dages mellemrum.
Disse vedtægter træder ikraft straks efter Landsforeningen Autismes godkendelse af vedtægtens ordlyd.
Generalforsamling
I følge vedtægterne afholdes der generalforsamling en gang om året - inden 1. april.
Generalforsamlingen i 2020 finder sted mandag den 9. marts kl. 19.00-21.00 i Greve Borgerhus